Vi vågnede tidligt og stod op. Alle var spændte på at opleve vores første dag i England. Planen var at shoppe og i det hele taget opleve byens forretningsliv.
Vi gik ned i lobbyen, hvor der blev serveret en ret omfattende morgenmad. Der var det hele: Pølser, scrambled eggs, toast, croissanter, yoghurt, frugt o.m.a. Karl var begejstret.
En ældre og ganske ucharmerende kvinde sad ved et bord, sammen med det, vi vurderede, var hendes midaldrende søn. Surt droppede hun adskillige fødevarer ned i sin rummelige indkøbstaske til senere brug.
Mætte begav vi os mod Victoria Center, der er et meget (læs: enormt) stort indkøbscenter i byens centrum. Vi var for tidligt ude, da centeret først åbnede kl. 10:00. Vi benyttede derfor lejligheden til at udforske byens andre indkøbsgader og stræder.
Den ældste restaurant i Nottingham var lukket. Således besøgte vi mobilbutikker, hvor vi skulle se det nyeste og hotteste. Der blev indkøbt etuier til ungernes telefoner, hvoraf den ene allerede forsvandt næste dag. Vi besøgte turistbureauet, der ikke overraskende havde et rigt udvalg af souvenirs, stærkt præget af temaet "Robin Hood".
Vi fik også set de fleste af byens computerbutikker, hvor udvalget var lidt større, end vi ellers er vant til. En jonglørbutik oplevede vi også. Gustav syntes den var spændende, indtil han fik øje på ekspedienten (en bebumset, overvægtig og gothagtig teenager). Derefter ville Gustav ikke købe noget der.
I Randers har vi en butik, der hedder Tiger. Her er temaet, at alle varer koster noget, der kan deles med en tier. Den slags butikskæder har de flere af i England (Poundworld, Poundland m.fl.). De er væsentligt større og vareudvalget mere bredt. De har et vareudvalg svarende til et almindeligt supermarked. Gustav insisterede bl.a. på at indkøbe et antal umbrellas. Det mente vi nu ikke, var nødvendigt - vi var forberedt på anden vis.
Vi fandt en lille gade med boder, hvor jeg købte en billig livrem i en passende længde og Karl fandt og købte en bowlerhat - det havde han set frem til, lige siden vi begyndte at planlægge rejsen.
På et tidspunkt var vi tilbage ved det store center. Stort er ikke beskrivende nok - det var enormt. "Indholdet" var dog lidt overraskende. Vi forventede nok at opleve en masse traditionelle forretninger. De var der også. På 2. sal var der imidlertid noget, som mindede mere om en bazar. Desuden var der rigtig mange ældre mennesker i centeret og det satte sit tydelige præg på tingene. Bazaren handlede eksempelvis med mange underlige ting, lige fra heksekunst, over ost, til hallalslagtede kyllinger.
Vi besluttede at indkøbe en GPS til bilen for at lette vores videre færd på det engelske vejsystem. Efter nogle overvejelser og undersøgelser omkring cigarstik i en moderne VW Passat, købte jeg en Garmin GPS med kort over Storbritannien. Det indkøb satte vi stor pris på resten af vores tur. Nottingham i blåt
Hjemme på Hotellet igen fandt og bestilte vi et hotel i Scarborough til de kommende 2 døgn. Anne og ungerne tog en eftermiddagsblunder, mens jeg gik ned i hotellets bar, hvor jeg købte en "pint", og håbede på at se lidt Tour de France. Det var der nu ikke noget af, så jeg så 1. division speedway i stedet.
Det var begyndt at regne midt på dagen og det tog til. Vi skulle ud og spise aftensmad, men heldigvis havde Anne indkøbt 4 ens blå regnslag (i Tiger), som kunne beskytte os mod vandmasserne.
Under store protester fik vi ungerne iklædt de blå transparente overtræk, og vi kunne begive os ud i det pulserende byliv. Jeg må erkende, at jeg også følte, hvordan mange engelske øjne fulgte vores færd. Men det var Gustav der led mest og til sidst truede han vel næsten med at rejse hjem, hvis vi ikke droppede det blå look. Vi bøjede os for kravet.
Derefter begav vi os ind på en cubansk restaurant - Las Iguanas - hvor vi kunne få nogle spændende retter. Stedet var præget af at være en konceptrestaurant, men på trods af det lidt commonagtige interiør, udmærkede stedet sig dog ved, også at huse enkelte interessante gæster. En kvinde bestilte således to retter og to drinks ad gangen og spiste derefter på skift fra hver tallerken. En anden kvinde førte intense noter, hver gang hun tog en bid af sin mad.
Nottingham var ved at være slut for os. Næste dag gik turen mod det nordlige England, hvor vi skulle opleve "Aidensfield" og andre spændende ting, vi slet ikke vidste, vi skulle komme til at opleve.