Torsdag d. 19 juli
Vi havde endelig haft en god nat. Vi havde endelig tæpper og kunne således holde varmen. Vi havde provianteret, så vi nu både havde masser af mad og drikke. Nu ventede vi bare på mekanikeren Brian, som kunne give os en dom om motorens tilstand.
Da han ikke var kommet som aftalt, måtte jeg ringe tilbage til ham.
Et "Hej Ole", afvæbnede mig med det samme og viste mig, at han ikke havde glemt os. Han forklarede at han var i gang med et erhvervsskib og det havde taget længere tid end forventet. Når man sejler ved man, at fritid viger for erhverv, så vi aftalte i stedet samme tidspunkt bare den næste dag. Jeg vidste jo også at vi havde planlagt at blive alligevel. Så det var ikke det store problem. Vi havde jo ferie.
Vi lå i nødhavn, så det var i det mindste ikke en udgift.
En stille dag
Vi brugte i stedet dagen på at slappe af og få lidt mere overblik over, alle de ting ved båden vi ikke havde nået tidligere.
Om aftenen endte vi på restaurant Nerd og nød deres skaldyrskasse. Det var en fornøjelse af de helt store.
Prisen pr. kasse var kun kr. 199,- og der er lang tids fornøjelse med at sidde og knække krabbeklør med nøddeknækker, pille kødet ud, og en gang imellem gøre det lidt lettere og pille en reje eller en jomfruhummer. I skrivende stund sidder jeg og ønsker, at jeg kunne tage Anne og drengene med til Frederikshavn i aften og nyde retten endnu en gang. Det var så godt.
4 franskmænd
På vej fra restauranten skulle vi forbi havnekontoret for at betale for varmt vand til bruser o.s.v. Her stod der 3 udlændinge, der havde meget svært ved at finde ud af, hvordan automaten med betalinger fungerede. Vi hjalp dem lidt og fandt hurtigt ud af, at de var franskmænd. De var ikke kommet med båd, men lå i stedet i 2 autocampere på pladsen lige ved lystbådehavnen.
Det endte med, at vi blev inviteret til at besøge dem og det blev en meget hyggelig aften.
De var alle med en enkelt undtagelse passeret de 70 år. Det ene par havde ledet en papirfabrik ved La Rochelle og det andet par havde drevet landbrug. Vi blev beværtet med cognac og brød med paté og hyggelig snak om deres og vores tur. De havde været afsted i næsten 2 måneder på en tur til Nordkap og retur.
Vi kommunikerede på en blanding af engelsk, tysk og fransk. Jeg endte med at få følgende ros for mit franske: "Vous parlez trez mauvais francais!", hvilket især udløste stor jubel hos Anne.
Smerter
Vi kom også til at opleve noget, som kom til at være et gennemgående tema på turen: Smerter.
Når man sejler, kompenserer man konstant for bådens bevægelser. Det forplanter sig i alle muskler i kroppen og lemmerne også i muskler, som man normalt ikke bruger på land. Enhver ved, hvordan det er at begynde på en ny fysisk aktivitet. Det afstedkommer altid smerter i begyndelsen. Når man sejler, er det ikke kun i eks. benmusklerne, det sker. Nej, det sker i hele kroppen. Små muskelgrupper i ribben, skuldre, knæ, hofte, ryg, ja alle mulige steder belastes og skal trænes. Det gør ondt.
Alligevel opvejer oplevelserne det mange gange. det er det hele værd. Men alderen gjorde det nok heller ikke nemmere for især mig.