Vi stod alle op kl. 8.00. Ole lavede kaffe. Der var håndværkere i rummet ved siden af. Jeg for frem og tilbage mellem værelserne for at koordinere. Kl. 9.00 var Karl klar til at gå med os ud på jagt efter morgenmad. Gustav ville hellere tage et karbad og blive på hotellet.
Vi gik fra Hotellet ned til Rembrandt Plein. Over og langs med kanalerne. Der var mange flotte bygninger, og mange butikker. En kompakt by - hvor det hele var samlet på et mindre areal.
Karl fotograferede konstant mens vi gik rundt i gaderne. Han havde for nylig fået et nyt kompakt kamera. Der var mange, der cyklede ud og ind i mellem biler og sporvogne. De brugte ikke cykelhjelm - heller ikke til deres børn.
Vi fandt et sted med både English og Continental Breakfast. Ole og jeg valgte det første - og i ventetiden en kop kaffe. Karl fik en baguette med brie samt en varm chokolade med flødeskum. Vi sad ude under varmelamper, og det var tilladt at ryge. Vi havde udsigt til nogle vogne med varme vafler og grillmad, der dog endnu ikke var åbne.
Efter morgenmaden opsøge vi en telebutik. Her købte vi 4 telekort til 5 Euro pr. stk. Ekspedienten, der hed "Karl" på hollandsk og havde den samme telefon som vores Karl, satte kortene i for os. Karl kastede sin kærlighed på en af butikkens telefoner: En Sony til kr. 3.400,-.
Telekortene var en genialitet (Vodaphone) . Det viste sig, at de kun kostede 10 Euro for 4 i alt, og de dækkede vores behov for data. Der var for lidt taletid, men det løste vi på anden vis. Klart den bedste løsning, vi nogensinde har oplevet.
Derefter gik vi ind i, hvad vi troede, var et stort supermarked, der dog viste sig at være en drugstore.
Vi gik videre i byen, og fandt snart et et rigtigt supermarked. Her købte vi bl.a. Nescafe samt sandwich og juice til Gustav. Vi kunne hverken betale med Visa eller Master Card - kun med kontanter. Vi havde dog heldigvis Euro til overs fra vores ferie i Frankrig/England.
Vi var tilbage på hotellet ca. 11.30. Gustav var til rådighed og spiste morgenmad på vores værelse. Ole ordnede telefoner. Alle kunne nu ringe til hinanden samt bruge Google Maps.
Karl og Gustav gik ind på deres eget værelse, men Ole og jeg fik kaffe, tjekkede post på tablets, Ole fik en lur mv.
Kl. 14.00 gik Karl og Gustav ud i byen. Gustav kom dog snart tilbage, fordi Karl ikke var særligt social - han fotograferede. I stedet gik han sammen med mig ud i byen. Han ville se Red Light District, så vi gik mod nord. Vi nåede dog aldrig så langt. Kvarteret, vi gik i var fyldt af mennesker, så det var svært at bevæge sig ret hurtigt. Vi gik langs en kanal. Gustav var meget optaget af, at der var parkeringspladser helt ud til kanten af broen, vi gik på. Så bilerne måtte parallelparkere få cm fra afgrunden. Gys!
Vi fik en mail fra Ole om, at han nu havde skaffet os to nye værelser. Vi besluttede at afsætte 1/2 - 3/4 time til yderligere sightseeing. Vi gik ind i et stort magasin med lutter eksklusive mærkevarer i form af parfumer, tøj og isenkram, hvor vi indledte jagten på Ralph Lauren herretøj. Gustav fandt "utroligt billige" skjorter til kr. 800, som kostede kr. 1.200 i Danmark. Det blev dog ikke til noget køb. På vej hjem til hotellet besøgte Gustav en Subway, hvor han købte en sandwich. Gustav fandt vej uden nogen problemer - i modsætning til visse andre.
Karl var i mellemtiden dukket op på hotellet. Han havde taget en hel masse billeder. Ole havde været i dialog med hoteldirektøren, og havde skaffet nye luksusværelser på 6 etage. Vel at mærke lige ved siden af hinanden. Vi flyttede ind på se nye og meget lækre værelser. Ole og jeg besøgte hotellets bar og fik en Bloody Mary og en øl.
Senere gik vi sammen ned i byen, hvor vi fandt et pizzeria. Betjeningen var igen - lidt underlig. Vi købte en Barolo, som blev trukket op før den kom på bordet. Jeg spurgte tjeneren, om han havde fyldt billigt vin i ude bagved. Han insisterede med et "nononono". Den var nu også god nok. Af alle vine i verden tror jeg Baroloen er en af de eneste vine, jeg faktisk kan genkende med rimelig sikkerhed.
Karl ville gerne slutte vores forretter og hovedretter af med Tiramisu, men den gik ikke. I stedet begav vi os videre ned på julemarkedet på Rembrandts plads, hvor Ole og jeg tog et glas gløgg. Vi faldt i snak med 2 unge mænd fra Sydafrika, der var ansatte i finanssystemet i Amsterdam. Drengene gik hjem til hotellet, og vi fortsatte gennem markedet og sluttede med en øl i vores "morgenmadsrestaurant".
Hjemkommet til hotellet besøgte vi drengene, der havde haft en god aften. Derefter i seng. Det blev desværre en noget urolig nat. Ole vågnede kl. 02 og læste en times tid. Airconditionen snorkede om kap med Ole.