Vi kørte hjemmefra i ganske god tid kl. 08:30. Jeg havde tanket Mitsubishien og alt var pakket og klart til at køre mod Billund.

Det var et rigtigt møgvejr i Danmark. Vi kørte i regn og stærk blæst og trafikken var ganske tæt. Vi havde et par frivillige stop undervejs. I Billund parkerede vi bilen i lufthavnens P-hus og gik i god tid mod tjek-in. Det gik uproblematisk. Der var ikke mange andre rejsende. Jeg opdagede lidt senere, at jeg havde min Schweitzerkniv i lommen. Det går ikke i sikkerhedskontrollen, så jeg måtte tilbage til bilen med kniven.

Da jeg efterfølgende gik gennem sikkerhedskontrollen, opdagede jeg endnu en "schweitzer". Den måtte jeg i stedet returnere til Højvangen i en kuvert. De havde en hel fast procedure for dette. De beholdt kniven, mens jeg købte en kuvert og udfyldte den. Så betalte jeg vel 75 kroner og så tog de sig af at få kniven sendt retur.

Der var ikke mange mennesker, der tjekkede ind. Til gengæld var der masser af mennesker i afgangshallen. Det var rejsende fra Aalborg, der var på vej til varmere himmelstrøg i julen. Deres fly var nødlandet i Billund. Den officielle forklaring var: Problemer med autopiloten. De passagerer, vi talte med, fortalte, at kabinen lugtede af benzin!

Vi sad og ventede i restauranten og fik kaffe og en øl. Drengene undersøgte faciliteterne - herunder også opstillede massagestole.

Karl faldt i snak med en af "Aalborgenserne" og solgte ham et kamera. Ikke sådan fysisk, men Karl anbefalede ham et bestemt mærke og model. Sagen var, at Karl tidligere på året var blevet ansat som ungarbejder i Japan Foto i Randers. Han ville sikkert gerne holde sig i træning.

På et tidspunkt fik vi melding om, at vores fly blev forsinket på grund af stærk blæst i Schiphol - en lille time. Vi sad godt og havde adgang til alt, så det gik fint.

Senere kom vi dog afsted med KLM. Servicen var noget bedre end hos Ryan Air, som vi har fløjet mest med gennem tiden.  Vi blev tilbudt kaffe og "mad". "Maden" var en pose chips på størrelse med en æske tændstikker.

Vi fik en lidt dramatisk flyvetur med lufthuller og en afslutning, hvor piloten under indflyvningen kaldte til personalet: "Prepare for at tuff landing"! Men vi landede jo. Oven i købet i god behold, dog en del forsinkede. Forsinkelsen var dog værre for andre rejsende herunder et ældre ægtepar, der skulle med et andet fly mod Cannes. Det var fløjet, så de måtte imødese 12-14 timer i lufthavnen.

Vi fik vores kufferter og tog en taxa fra lufthavnen til hotellet - SAS Radisson der lå på en gade med navnet "Rusland". Der var trafikalt kaos i Amsterdam, men rigtigt meget at se. Chaufføren fortalte os, at det var helt normalt. Forud for rejsen havde jeg da også undersøgt mulighederne for selv at køre til byen, men det kan man næsten ikke. Parkering koster en formue og byens gader kan ikke klare ret meget trafik. Man kan parkere uden for byen - vist nok gratis - på dertil indrettede p-pladser og så tage en af de mange offentlige transportmidler ind til centrum.

Hotelankomsten har sin egen historie. Vi fik en "upgrade" til et værelse i en anden bygning. For at komme ud af den bygning skulle man gå langt gennem tunneller og lange gange, så vi bad om at få vores normale værelser i stedet. De var til gengæld placeret i hver sin ende af hotellet. Det fik mig op i det røde felt. Værelserne var bestilt sammen, så hvorfor de var placeret på den måde, var mig en gåde. Portieren kunne dog ikke ændre på det og chefen var der først den følgende dag. Vi lod det være ved det.

Endelig installeret på hotellet tog vi ud i byen ca. kl 18:00. Under den første del af turen var der en konstant og kraftig blæst - kuling vil jeg vurdere. Det plagede hele Nordeuropa og var også skyld i de mange flyforsinkelser. Det var ikke specielt rart at være ude under de forhold, men vi gik alligevel en runde for at finde et egnet spisested. Noget af det første, vi bemærkede, var de mange "coffeshops", hvor man kunne nyde meget andet end kaffe. Senere fandt vi også et pænt udvalg af restauranter, herunder en Argentinsk/mexicansk en af slagsen. Maden var OK uden ligefrem at være prangende. Betjeningen var sløv, men øllet koldt.

Købte lidt småting i et supermarked på vejen hjem, herunder 1 flaske vin til os og snacks til ungerne.