Søndag d. 15 juli
Vel ankommet til hotellet i Frederikshavn om eftermiddagen gik det op for os, at det var ekstremt svært at finde en brugbar P-plads i byen - i hvert fald i nærheden af hotellet og færgerne.
P-pladser i Frederikshavn
Der er ganske vist masser af P-pladser, men man skal vide, hvor lang tid man ønsker at holde på dem og betale forud. Af gode grunde anede vi ikke om vi kom retur næste dag, eller måske 5 dage senere. Så vi var lidt på herrens mark.
Men ved søgning på emnet dukkede der naturligvis gode tips op i de lokale medier og efter lidt undersøgelser rundt fandt vi en P-plads helt uden restrektioner og/eller betaling.
Verdens værste restaurant
Efter en lang dag trængte vi til noget at spise. Vi fandt også hurtigt et pizzeria der lå i byen gågadesystem. Vi bænkede os udenfor på en skyggefuld plads i sommervarmen. Lidt efter kom en servitrice med menukort.
Til min store fryd fremgik det af kortet, at man kunne købe øl i kander, så det lovede jo godt.
Da servitricen kom tilbage forsøgte jeg at tale med hende. Hun talte dog hverken dansk, engelsk, tysk, italiensk, eller fransk men kunne kun ordet "sorry"! Men det lykkedes at bestille ved at udpege de ønskede elementer i kortet - herunder øl, penne og en pizza.
Øllen kom og det var fint. Kort efter fulgte Annes penne. Det der normalt er pastarør i den ret, var sammenfaldne udkogte rør? Årstidens grøntsager var angiveligt gulerod. :)
Min pizza dukkede op lidt senere og det var en 8-tals formet "gnalling" af en pizza, der havde fået alt for lang tid.
Jeg gad ikke at gøre et nummer ud af det og da jeg lidt senere så kokken, der lignede indvandret narkoman, som var blevet sendt på arbejde, nøjedes jeg med at sætte pris på øllet.
Anne slog op på Google for at se anmeldelser af restauranten og da hun fandt den, var underholdningen på plads.
Restaurant Firenze i Frederikshavn
Går man ind på Google og søger på restauranten vil man få en oplevelse, som kun kan få tårerne til at trille. Vi grinede løs og ærgrede os meget over, at vi ikke havde brugt Google før vi satte os.
Men læs selv med på dette link: Google om Restaurant Firenze i Frederikshavn
Verdens bedste værtshus
Da vi havde "spist" bevægede vi os ned forbi en perlerække af attraktive restauranter, som vi burde have valgt i stedet. Frederikshavn mangler ikke restauranter og kvaliteten er ikke som i føromtalte hul.
Lige før hotellet lå et lille værtshus. Nogen vil sikkert kalde det et lidt lusket sted, men jeg synes den slags værtshuse hvor stamkunderne sidder bænket ofte parate til en snak, er noget af det hyggeliste der findes. Tordenskjoldskroen - som stedet hedder - er sådan et værtshus.
Resten af aftenen gik med at sidde og høre historier om, hvad der rørte sig i byen og det handlede rigtigt meget om havnen. Der var folk som tidligere havde arbejdet der, men nu var slidt op og uden arbejde. Andre sad der for at gøre klar til at tage på togt med slæbebåde og kabelbåde, andre igen arbejde på at klargøre borerigge.
Anne fik også en bordherre, som var meget betaget af hende. Det var så meget, at hun til sidst skiftede plads, så han i det mindste skulle forbi mig, for at lægge sin hænder på hende.
Der kom også andre turister og aftenen gik indtil kl. 02 med snak og øl. Det var en suveræn oplevelse at besøge Tordenskjoldskroen.
En gammel ven dukkede op
Hjemme på hotellet viste Facebook pludselig sit værd. En meddelelse om at en af mine gamle venner Dorte Tange fra Års var i nærheden. Det fik mig til at kontakte hende og minsandten om hun ikke også skulle med færgen til Göteborg næste dag.
Således endte det hele med at være en hyggelig søndag, som var den perfekte indledning til mandagen, hvor vi skulle med færgen til Sverige.