Ole stod op kl. 04:00, mens jeg kunne sove længe indtil klokken 4.15. På det tidspunkt var der så også sat alarmer på 4 mobiltelefoner, foruden hotelvækningen - der naturligvis ringede på den telefon, der var på børnenes værelse i stedet for på vores.
Vi/jeg havde denne gang nøje udarbejdet en plan for vores afgang. Jeg husker stadig med gru det år, hvor jeg ikke nåede at få kaffe, førend vi skulle afsted.
Flyet lukkede for boarding allerede kl. 06:15 med afgang 06:45. Det var således tidligere end sidste år, Vi havde aftalt, at børnene skulle op kl. 04.45 og at vi skulle gå fra hotellet kl. 5.15, så vi havde en time i lufthavnen. Det kom til at passe meget godt.
Vi tjekkede vores kufferter ind - det gik uproblematisk. Til gengæld viste det sig ved passager tjek-in, at Gustavs billet var ugyldig, da der manglede en stregkode. Det kunne dog heldigvis ret nemt løse sig ved en henvendelse hos Ryanair lige omkring hjørnet, hvor vi fik lov at springe køen over.
I tolden blev både Ole og jeg kropsvisiteret. Alarmen bippede, fordi Ole havde glemt sin USB-halskæde. En sådan burde i virkeligheden tillades, da den for visse personlighedstyper er lige så uundværlig som tøj på kroppen - ja måske i virkeligheden et spørgsmål om overlevelse? Der burde kunne udfærdiges en lægerklæring til lufthavnspersonalet: "This person is a geek. The USB around his neck is an essential part of his life and removal of it can cause servere anxiety and health hazzards".
Det tog lidt af presset af hele lufthavnssituationen, at vi ikke alene havde priority, men også faste pladser. Hvis noget skulle gå galt, var de nødt til at vente på os. Det blev dog ikke nødvendigt, da vi vanen tro stormede afsted og blev de første.
Flyveturen gik upåklageligt, og vi landede faktisk før det annoncerede tidspunkt kl. 9.25. Den rare tolder i lufthavnen bød os velkommen, og spurgte, om vi havde haft en god ferie. Jeg havde på fornemmelsen, at han morede sig over vores familie. Kunne i hvert fald huske os. Jeg sørgede også lige for at minde ham om os ved at tabe hele indholdet ud af min pengekat lige før jeg skulle vise mit pas. Han tolkede på ingen måde dette som en nervøsitet, der burde give anledning til mistænksomhed. Vi er glade for de danske toldere. Vi fandt bilen på parkeringspladsen og måtte ryste op med kr. 380 for parkering.
Efter lynindkøb i Lime var vi hjemme ved 10-tiden. Dagen gik med udpakning m.v. Til aften fik vi det traditionelle pasta ned hvidløg og tomatsovs.