Valentines Day: Ikke noget, vi normalt interesserer os for eller støtter. Det vrimlede med skilte over alt: I blomsterbutikker, smykkeforretninger, i restauranter m.v.. Men da der var så meget andet at se på, og da det var en ikke-signifikant information, fik jeg hurtigt udraderet den gentagne oplysning om "den store dag" fra bevidstheden. Ole havde desuden gennem årene kun udtrykt hån og foragt overfor denne amerikanske tradition, som "kun går ud på at få folk til at bruge penge".
Jeg ved ikke, hvad der kom over ham. Men et eller andet skete: Han så pludselig aftenens restaurantbesøg i lyset af den romantiske tradition. Der opstod en stemning, som bragte mindelser frem, der efterhånden er næsten 30 år gamle: Mammas, Cairo, telttur på Hobro fodboldbane, cykeltur til Jelshøj og ens øreringe...
Han havde simpelthen besluttet at flotte sig. Vi blev placeret ved et lille bord i et afsides hjørne. Men da vi bestilte en af de dyreste vine på kortet - en Barolo - ændrede situationen sig. Vi blev nu tilbudt et andet og "bedre bord" (?) og vinglassene blev udskiftet til nogle andre og "bedre" (?). Den tydeligvis overlegne, arrogante og fåmælte indehaver, som "svævede over vandene", hvor han holdt øje med både gæster og personale, rettede blikket mod vores bord. Ikke sådan at han ligefrem smilede eller blev imødekommende. Man fornemmede blot, at han ønskede at signalere, at han havde kastet sin opmærksomhed i vores retning. Man fornemmede en vis kulde over valget af hovedret: Pizza. Det var nok ikke helt velvalgt, og viste ham måske, at her sad et par opkomlinge. Jeg var også pludselig blevet ubehageligt opmærksom på, at foret i min efterhånden 20 år gamle frakke, som en tjener have bortført til garderoben, længe havde trængt til et par syninger. Ole var dog for første gang i mange år iført nyt jakkesæt samt tilhørende slips. Et nobelt mørkt sæt til erstatning for den veltjente ternede uldjakke og juleslipset med lyd, som havde været fast tradition utallige nytårsaftener.
Til dessert fik vi gorgonzola - også en meget gammel tradition fra Mammas-tiden (hvor Ole dog plejede at bestille banana-split, men alligevel altid fik udleveret osten, mens det søde blev serveret for mig). Dertil et glas vintage portvin. Behørigt ekskorteret fik vi lov at ryge ved et bord uden for restauranten. Så snart regningen blev afleveret var vi blevet luft igen.